Skip to content

COVID-19

Vi opfordre alle vores arrangører til at læse og forholde sig til nedenstående artikkel i forbindelse med COVID-19. Denne artikkel opdateres løbende og er gældende for alle danske arrangører hos Tikkio.

Efter statsministeriets pressemøde  d. 18. marts 2020 følger her en opsummering og nogle anbefalinger til dig som arrangør hos os.

Stop billetsalget for events indtil d. 13 april

  • Stop billetsalget på dine events i marts måned
  • Lad eventet forblive Publiceret, men indstil selve billetten til ikke at være i salg
  • Hvis du er i tvivl om, hvordan billettens tilgængelighed indstilles, så læs nærmere her: https://tikkio.com/c/dk/anvendelse-af-skjulte-billetter/
  • Tilføj information om stoppet billetsalg til eventets beskrivelse – kopier evt. denne tekst ind i toppen af beskrivelsen:

“Efter myndighedernes anvisninger bliver dette event aflyst eller udskudt – billetsalget er derfor stoppet med øjeblikkelig virkning. Har du allerede købt billet, vil du blive kontaktet med nærmere information om det videre forløb – hav venligst tålmodighed, vi arbejder alle på højtryk for at finde den bedst mulige løsning for alle involverede.”

Om deltagere

Myndighederne opfordrer i skrivende stund til at aflyse eller udskyde events med mere end 100 deltagere – i første omgang de næste 14 dage, dvs. marts måned ud.

Det forventes at opfordringen udvikler sig til et decideret påbud allerede indenfor et døgn fra skrivende stund.

Selv om dit event har under 100 deltagere, bør du stadig overveje om det kan udskydes eller bør aflyses.

Følg udviklingen af myndighedernes anvisninger på https://politi.dk/corona

Om perioden

Forhold dig i første omgang til events i den periode, som myndighederne giver anvisninger omkring – i skrivende stund: marts måned.

Events efter 31. marts bør du ikke foretage ændringer i salget for endnu.

Perioden vil muligvis blive forlænget, men vi må alle tage én dag ad gangen, og følge med i myndighedernes opdaterede anvisninger.

Om aflysning eller udskydelse

Hvis du har et event i perioden, som ikke kan eller bør afvikles, så er aflysning ikke din eneste mulighed.

Du bør først undersøge mulighederne for at udskyde eventet til et senere tidspunkt. Gå i dialog med dine optrædende og dit venue, og træf en fælles beslutning, før du orienterer dine billekøbere.

Hvis en udskydelse ikke er mulig, så må du selvfølgelig aflyse eventet.

Om refunderinger

Regeringen er i dialog med en række brancheorganisationer om tilskudspakker og de nærmere omstændigheder i forbindelse med aflysning og udskydning af events.

Vi anbefaler at du følger med i udviklingen – bl.a. hos Dansk Live: http://dansklive.dk/artikler/faq-omkring-covid-19-og-arrangementer/

Bed billetkøberne om at have tålmodighed, og afvente nærmere information. Der er helt særlige omstændigheder i spil for alle involverede.

Du har modtaget udbetaling for alt salg fra dine events, så vi anbefaler samtidig at du sætter pengene til side indtil alle parter er blevet klogere på det videre forløb.

Økonomisk håndsrækning til udvalgte arrangementer

Regeringen har som støtte til de mange påvirkede koncert- og eventarrangører indført en kompensationsordning for tab ved aflysning af visse arrangementer. Den gælder ved aflysning af større arrangementer med et forventet deltagerantal på mere end 1.000 i perioden fra den 6. marts til den 31. marts 2020. Arrangementer med et forventet deltagerantal på mere end 500, som er målrettet særlige COVID-19-risikogrupper, f.eks. ældre eller helbredsmæssigt sårbare, er også omfattet.  Derudover gælder ordningen også for tab i forbindelse med ændrede og udskudte begivenheder.

Dette er et uddrag fra en artikel – lånt fra DLA Pipers (Advokatvirksomhed). Du har mulighed for at læse hele artikel her: Læs mere her

Hvad med arrangementer planlagt efter den 13. april 2020?

Regeringen har opfordret til, at arrangører, der har planlagt arrangementer i de kommende måneder, allerede nu bør udvise ansvarlighed og overveje, om arrangementet skal aflyses eller udskydes for derved at reducere tabet.

Arrangører bør overvåge retningslinjer fra relevante myndigheder om nye tiltag og eventuel yderligere forlængelse af forsamlingsforbuddet mv.

Dette er et uddrag fra en artikel – lånt fra DLA Pipers (Advokatvirksomhed). Du har mulighed for at læse hele artikel her: Læs mere her

Til sidst

Hold hovedet koldt og hjertet varmt – vi er alle i samme båd og skal passe på hinanden.

Læs om aftenens pressemøde her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/danmark-bliver-lukket-ned-saadan-kan-det-paavirke-dig

Account, Customer success & Content Manager i Tikkio Danmark.
Jeg er tidligere musiker med en Cand.merc i Economics and Business Administration. Pragmatiker, med bred viden indenfor sub-kulturer. Jeg nyder at arbejde med CRM værktøjet Pipedrive, og har en stor kærlighed til 1960’ernes soul og beat musik samt Veronica Maggio.