Facebook Business Manager & Pixel opsætning

Facebook’s pixel er blandt de stærkeste værktøjer til online marketing og data analyse. Vi har gjort det nemt for alle arrangører at udnytte den hos os.

Facebook’s Pixel er på rekordtid blevet en essentiel del af online marketing, og enhver marketing ekspert vil opfordre dig til at komme i gang med at bruge den, hvis du ikke allerede har fået øjnene op for den. Foruden marketing optimering, så giver pixelen dig samtidig en masse data til statistik og analyse på et stærkt demografisk differentieret niveau.

Når pixelen er installeret på et website, så sporer den dine brugere samt udvalgte “Hændelser”, der giver dig tre værdifulde outputs at arbejde videre med.

  • Sporing af besøgende til brug i målrettede annoncer
  • Måling af annonceresultater kontra annonceforbrug (ROAS)
  • Brugeroplysninger om besøgende til analyse af målgrupper og segmentering

 

Vi har klaret den svære del – her er dine 4 trin

Denne artikel vil fokusere på selve opsætningen af Facebook Pixelen, så du kan komme i gang med at spore din trafik og hændelser hos os. Vi har delt opsætningen op i 4 dele:

  1. Oprettelse af en Facebook Business Account
  2. Opsætning af Facebook Business Account
  3. Oprettelse af Pixel
  4.  Tilføjelse af Pixel ID til Tikkio Event Manager

Når dit pixel ID er tilføjet til din konto hos os, så pore hvert af dine events automatisk, sammen med udvalgte hændelser og dertilhørende parametre – vi har med andre ord klaret alt programmeringsarbejdet for dig.

Hvis du samtidig vil spore på fx din egen hjemmeside, så kræver det at du tilføjer hhv. din “Pixel Basecode” samt koderne og parametrene for hver af de hændelser, som du ønsker at spore.

 

1. Oprettelse af en Facebook Business Account

Gå til https://business.facebook.com/ og klik “Create Account”

Herefter skal du udfylde informationerne som efterspørges og klikke “Submit”.

 

Klik på “Create account” i øverste, højre hjørne.

 

Udfyld dine oplysninger – disse danner grundlag for din Facebook Business konto. Facebook Business er en slags parallel platform til “almindelig” Facebook, som du også skal have en konto personlig konto hos, for at kunne oprette dig i Facebook Business Manager.

 

2. Opsætning af Facebook Business Account

I dette led skal du tilknytte din side til Facebook Business, Vælge/Oprette en annoncekonto samt tildele roller.

Først skal du tilknytte din side som det ses nedenfor. Klik på “add page” og dernæst vælger du den side du ønsker at tilknytte.

 

Start med at tilføje en Fan side til din nye Facebook Business konto.

 

Facebook foreslår automatisk alle tilgængelige sider på deres platform, men du skal have administrator adgang som “privat” Facebook bruger til din egen Fan side, for at kunne tilføje den til Business kontoen.

 

Næste skridt for din nye Business konto er at tilknytte en annoncekonto – eller skabe en ny annoncekonto. Hvis du allerede har en personlig annoncekonto, som udelukkende er blevet benyttet til annoncer for den virksomhed, som du lige har oprettet en Business konto for, så giver det bedst mening, at overføre den eksisterende annoncekonto. Hvis din eksisterende annoncekonto derimod er blevet brugt til flere forskellige formål, så er det en god idé at skabe en ny annoncekonto fra bunden.

 

Gå til “Virksomhedsindstillinger” fra burger-menuen i øverste, venstre hjørne.

 

Vælg “Annoncekonti” i menuen til venstre. Dernæst “+Add” midt på siden – og vælg så at tilknytte en eksisterende annoncekonto eller (som i eksemplet ovenfor) at skabe en ny annoncekonto.

 

Giv din annoncekonto et navn, som matcher det formål eller den virksomhed, som du har til hensigt at benytte den til.

 

Man kan godt have flere Fan sider tilknyttet den samme Business konto, så det er god skik at lave en annoncekonto for hver Fan side, så annoncerne ikke flyder sammen – hverken økonomisk eller strategisk.

 

Afslutningsvist skal du tildele roller. Dette gøres ved først at klikke “Add People” og derefter “Manage ad account”.

 

Giv relevante medarbejdere eller partnere adgang til dine nye “Aktiver” i Business Manager.

 

Når du arbejder med din nye Facebook Business konto, så foregår det i Facebook Business Manager (FBM), som er et særligt modul – eller en parallel platform – for forretningsdrivende på Facebook. Dine Fan sider, annoncekonti, osv. kaldes “Aktiver” under din konto i FBM. Adgang til aktiverne kan tildeles forskellige personer og partnere – dvs. medarbejdere eller fx et eksternt marketing bureau.

 

3. Oprettelse af Pixel

Nu skal du oprette din Pixel. Det gør du ved at Gå til “Pixel” under “Data sources” i menuen til venstre og klik “+Add”.

Vælg et navn til din Pixel og skriv https://tikkio.com som din webadresse. Du kan også vælge at bruge din egen webadresse, det har ikke nogen betydning for pixelens funktioner og effekt.

 

Vælg “Pixels” i menuen til venstre, og klik “+Add” midt på siden for at tilføje en ny pixel.

 

Giv din pixel et navn, der matcher virksomheden, som du har til hensigt at bruge pixelen sammen med.

 

Man kan lave flere forskellige pixels, så det er god praksis at oprette en pixel for hver virksomhed, som man arbejder med i FBM. Som tommelfingerregel én pixel pr. fan side, som man administrerer. Den samme pixel kan sagtens bruges til den samme forretning på flere forskellige website, fx din egen hjemmeside og hos Tikkio.

 

Tildel adgang til pixelen til de personer, der skal arbejde med den i FBM.

 

Til sidst kan der tilføjes personer til kontoen. Klik på “Add People” og derefter “Manage Pixel”. Man kan tildele forskellige rettigheder, til forskellige personer, så nogle fx kun kan læse og analysere på pixelens data, mens andre har mulighed for at redigere i opsætningen og indstillingerne for pixelen.

 

4. Tilføjelse af Pixel ID til Tikkio

Du har nu oprettet en Facebook Pixel ID. Den vil være tilgængelig som det ses nedenfor. Kopier Pixel ID’et, så det kan sættes ind på din konto i Event Manager hos Tikkio. Vi har nemlig sørget for hele opsætningen af dine hændelseskoder og værdiparametre ovre på vores side, så du slipper for al den besværlige programmering.

 

Kopier dit pixel ID fra FBM.

 

Derefter skal du gå til Event Manager hos Tikkio.com og vælg “Konto & Rapporter” i menuen til venstre. Vælg fanebladet “Markedsføring” og indsæt pixel ID’et i Facebook feltet. Husk at trykke “gem”.

 

Udfyld feltet med dit Pixel ID i Tikkio Event Manager – resten har vi sørget for.

 

Din pixel vil nu spore al aktivitet på alle dine besøgende og deres hændelser hos Tikkio, så du kan analysere, målrette og måle på dine annoncer og gæster. De mest essentielle hændelser tæller:

  • ViewContent (besøg på event)
  • AddToCart (billet tilføjet indkøbskurv)
  • GoToCart (bruger fortsat til checkout)
  • EmptyCart (checkout ikke gennemført)
  • Purchase (køb gennemført)

Vi sender følgende parametre til de relevante events:

  • Event ID
  • Billet ID
  • Eventnavn + Billetnavn
  • Antal billetter
  • Billetpris
  • Købssum

 

Vi sender samtidig hele vores katalog ind til Facebook, så det kan matches med dine hændelser og bruges til dynamiske annoncer. Vi er stadig i en beta-fase med denne funktion, så hvis du ønsker tidlig adgang, så kan du kontakte os via livechatten i Event Manager.

TL;DR

Input

  1. Opret en Facebook Business Account
  2. Konfigurer opsætning af Facebook Business Account
  3. Opret Pixel
  4.  Tilføj Pixel ID til Tikkio

Output

  • Analyser din trafik og dine besøgende
  • Målret annoncer mod besøgende, der har udløst specifikke hændelser
  • Mål effektiviteten og afkastet af dine annoncer

Hold øje med om din pixel virker

For at kunne teste om din pixel virker korrekt bør du downloade plugin’et “Pixel Helper”, som er en udvidelse til Google Chrome browseren. Når den er installeret kan du se hvilke hændelser, der bliver sendt til FBM.

DOWNLOAD PIXEL HELPER

Tobias Kippenberger

Tobias Kippenberger

Country Manager Tikkio Danmark | Produkt- & Forretningsudvikling Tikkio International - Jeg har en baggrund som musiker og økonomisk rådgiver i musikbranchen. Nysgerrig af natur og drevet af at bygge ting. Mit yndlings arbejdsværktøj er Notion, og mine største musikalske helte er Oasis, Bruce Springsteen og Kanye West.
LINKEDIN