Skip to content

Gavekort til din arrangørkonto

Det er muligt for alle brugere at købe gavekort til dine events hos os. Gavekortet købes fra din Arrangørprofil og har en løbende saldo

Når du sælger billetter gennem Tikkio, så får du automatisk en Arrangørprofil, hvor alle de events er samlet. Du kan tilføje et logo, et banner og lidt informationer om dig som arrangør – læs mere her.

 

 

Gavekortets vilkår

Sammen med dine events ligger også muligheden for at købe et gavekort til din profil hos os. Det betyder at gavekortet er direkte knyttet til din konto og dine events – det kan altså ikke bruges til events fra andre arrangører på vores platform. Alle gavekort udløber 1 år efter købsdatoen og kan ikke fortrydes af køberen. Der er ingen grænse for, hvor mange gange et gavekort kan indløses, så længe der stadig er en saldo at udnytte.

 

 

Køb af gavekort

Køberen vælger en ønsket værdi for gavekortet, der tilføjes indkøbskurven præcis som en billet til et event. Sådan købes et gavekort:

1. Besøg Arrangørprofil
2. Indtast valgfrit beløb og tilføj gavekort til indkøbskurv
3. Gennemfør ordre – betal

 

Indløsning af gavekort

Gavekortet indløses herefter i løbet af checkout processen, når indehaveren handler sine billetter. Sådan indløses et gavekort:

1. Besøg eventside og vælg billetter
2. Fortsæt til Checkout og indtast gavekort ID
3. Gennemfør ordre – betal evt. overskydende beløb

 

 

Gavekortets saldo

Hver gang gavekortet indløses, så opdateres saldoen på gavekortet. Så hvis der handles billetter til en værdi, der er mindre end gavekortets saldo, så forbliver det resterende beløb tilgængeligt på gavekortet.

Alle købte gavekort og den aktuelle saldo er altid synlige for køberen fra vedkommendes brugerkonto hos os. Saldoen kan også altid tjekkes fra https://tikkio.com/gift-card-balance

 

Salgsrapport

Gavekort har fået et dedikeret “event” under dine salgsrapporter i Event Manager, så du kan trække det isolerede salg ud eller lade “Gavekort” indgå i en fælles rapport for flere events. Læs mere om rapporter.

Beløbet for indløste gavekort fremgår af side 1 i din salgsrapport, når du trækker en rapport for flere events ad gangen. Dette skyldes at gavekort kan indløses i forbindelse med køb af flere billetter til forskellige af dine events. Læs mere om bogføring.

TL;DR

  • Gavekort købes fra din arrangørprofil og er knyttet til din konto hos os
  • 1 års løbetid, kan ikke fortrydes
  • Saldo opdateres i takt med indløsninger
  • Salget fremgår som et event af rapporter

Din arrangørkonto kan også modtage donationer – læs mere her.

Country Manager Tikkio Danmark | Produkt- & Forretningsudvikling Tikkio International - Jeg har en baggrund som musiker og økonomisk rådgiver i musikbranchen. Nysgerrig af natur og drevet af at bygge ting. Mit yndlings arbejdsværktøj er Notion, og mine største musikalske helte er Oasis, Bruce Springsteen og Kanye West.