Skip to content

Video som coverbillede på Facebook

Facebook har flyttet sit fokus fra billeder til video som højeste prioritet. Videoer "larmer" mere, og kan bedre fange folks flygtige opmærksomhed.

Det er derfor også blevet muligt at uploade en video som coverbillede – både på din begivenhed og på din Fan side. Det er desværre meget få der benytter denne funktion. Det er super nemt og giver virksomheden og begivenhederne på Facebook et (bogstaveligt) audiovisuelt boost.

 

Vær opmærksom på de rette dimensioner

Videoen skal være mellem 20 og 90 sekunder lang (Facebooks regler).

Videoopløsningen skal være 1280x720p pixel (eller 1920x1080p), og i HD-kvalitet – for optimale resultater på pc-skærme (på mobile devices vises et thumbnail billede).

En del af højden af ​​din video bliver beskåret, så sørg for at holde vigtig videoindhold eller billeder eller tekst centraliseret, så det ikke bliver afskåret.

 

Sådan tilføjes din video som banner

Når din video har de rette dimensioner, kan den tilføjes som banner. Funktionen er endnu ikke tilgængelig via Facebooks mobilapp, så du skal være logget ind via din browser på din computer.

Når du er på Facebook-siden, skal du klikke på “Skift coverbillede” og vælge “Upload billede / video” fra rullemenuen. Vælg derefter videofilen for at uploade den til din side. Det kan tage et par minutter for Facebook at kode efter upload.

 

Vælg “Skift coverbillede” i øverste venstre hjørne af dit nuværende banner.

 

Når din video er uploadet, kan du justere videoens placering i banner-boksen, ved at trække og slippe i indholdet, så du er sikker på, at den vises korrekt. Når du er færdig, skal du klikke på “Næste”-knappen.

Før du udgiver, skal du vælge et miniaturebillede! Du kan klikke på pilene til højre og venstre side af omslagets fotoramme for at vælge imellem et udvalg af miniaturebilleder fra videoen. Når du har valgt et miniaturebillede, skal du klikke på “Udgiv”-knappen, og så du har udgivet din første covervideo, som vil skabe mere liv og opmærksomhed for din side eller dit event.

TL;DR

  • Videoer er mere i øjnefaldende end billeder
  • 20-90 sekunders længde
  • 1280x720p pixel (eller 1920x1080p) i HD kvalitet
  • Upload og juster placering
  • Husk thumbnail

Se eksempelvis hvordan det ser ud på Tikkios Facebook-side her:

https://www.facebook.com/tikkio/

Account, Customer success & Content Manager i Tikkio Danmark.
Jeg er tidligere musiker med en Cand.merc i Economics and Business Administration. Pragmatiker, med bred viden indenfor sub-kulturer. Jeg nyder at arbejde med CRM værktøjet Pipedrive, og har en stor kærlighed til 1960’ernes soul og beat musik samt Veronica Maggio.