Your cart is empty

Karoline Mousing

Doors open at 20:30

Karoline Mousing
No tickets are currently available for this event.
Advertisement
Organizer
Studenterhuset Aalborg
Open from 13.11.2026 20:30
Show starts 21:00
Location
Studenterhuset Aalborg
Website https://www.studenterhuset.dk
Billetsalget starter den 5. februar kl. 10:00.

Karoline Mousing har i løbet af kort tid etableret sig som en af de mest lovende nye navne på den danske musikscene. Karoline Mousing har gennem musikalske perler, hårdt arbejde samt et umiddelbart og åbent univers bevist, at hun er en fremragende tekstuel popsmed, en meget talentfuld sangerinde og en stærk liveperformer. Hendes ærlige og relaterbare tekster har gjort, at Karoline Mousing på kort tid har opbygget en stærk fanbase.

Da 2025 begyndte, havde Karoline Mousing kun udgivet et enkelt track i form af ’Ulykkelig’, som ikke var en hvilken som helst sang - ’Ulykkelig’ blomstrede nemlig allerede i fuldt flor på TikTok, inden Karoline Mousing indgik i samarbejde med Island på Universal Music og kort efter udgav lige netop denne single. Karoline Mousing kom hurtigt ud over stepperne, da hun lige i starten af 2025 udgav tracket ’Ser I Mig Nu’ (skabt sammen med to af Karoline Mousings faste samarbejdspartnere Jeppe Engelbrecht og Kristoffer Fuglsang)

I foråret 2025 blev Karoline Mousing inviteret med som support for Annika på hendes udsolgte headliner tour – og akkurat samtidig udgav hun tracket ’Urørlig’ med Dos Santos. Et track, der for første gang førte Karoline Mousing på toppen af Spotify-charten – og på forsiden af prominente playlister. I sommeren 2025 spillede Karoline Mousing Smukfest Livecamp – og vandt – og rykkede dermed også ind på Smukfests hovedprogram. Med sig på scenen havde hun blandt andet det nyudgivne track ’Undskyld’ – en sang, der på trods af sin titel osede af attitude og musikalsk overskud.

Hun sluttede året af med at spille sine første headliner shows, som hurtigt gik udsolgt og måtte lade fans skrive sig på ventelisten. Dernæst udgav hun tracket ’If u kno u kno’ sammen med KEDDE. Sangen kom flyvende fra start med P3’s Uundgåelige, cover på Spotifys største liste Hot Hits og over 2 millioner streams på få uger.

Karoline Mousing har store planer for 2026. Der skal udgives meget ny musik og spilles mange koncerter. Og Karoline Mousing skal stå i centrum for sit eget projekt hele vejen.

Karoline Mousing er vokset op i Randers, og ifølge hende selv har lige netop Randers-rødderne været med til at forme hende både personligt, og i den måde hun går til musikken på: ”Der er sgu ikke så meget pis med folk fra Randers – og det er typisk ud fra det standpunkt, at jeg skriver musik. Det behøves ikke pakkes ind, og det må gerne være lidt usødet”. Og måske er det lige netop denne energi, der gør, at det efter 2025 står klart, at Karoline Mousing er en af de mest lysende talenter på den danske musikscene.
Merchant legal name AUC'S STUDENTERHUS
VAT 16736341
Advertisement