Orcas, Chavs og Farfars Tobak på Loppen

LOPPEN
28. September 2018
Doors open at 21:00
Doors closes at 02:00

This event has concluded already.

Orcas er en dansk beat-gruppe dannet i København i 2014. Med smittende energi og åbenlys spilleglæde har Orcas markeret sig som et af Hovedstadens dygtigste og mest eftertragtede liveorkestre. Orcas er lyden af et steady beat fra en gulvtam og en træbas, knæk-og-bræk-riffs og fede refræner, flænsende guitarsoli og dansk beatpoesi. Debutalbummet 'Tunge Sten' udkom i oktober 2016, og er i den grad et lyt værd! Med tekster om kolde toiletter, våde cigaretter og tunge sten i rygsækken, synger Orcas om og fra unge menneskers liv og skæve tanker; om at vokse op og være til, lige nu og her, med alt hvad det indebærer og altid med musikken som et trygt og sikkert sted at flygte hen, som et fælles helle. Orcas er dansksproget beatrock anno 2017, og de er kommet for at tage dig med, langt ud, for at danse, hvor du ikke kan bunde. Orcas består af Oscar Lundsteen på guitar og sang, Magnus Knudsen på bas og sang og Thomas Schmidt-Mikkelsen på trommer og sang.

CHAVS er lyden af forgangne ungdomsgenerationer; forstummet summen fra byernes baggårde, 2-taktsmotorer på en villavej. Dengang hvor kærligheden og din knallert var dine eneste to bekymringer, dengang mor var dreng.
Stærkt inspireret af den uendelige nordiske sommer. Og lige præcis de dage, hvor solen aldrig rigtig helt går ned. Nøgenbadning, bål, tusmørke, fyrskove, farver og fede. Musikken er inspireret af 60'ernes pigtrådsrock, 70'ernes punk-rock og 80'ernes powerpop. De sidste “simple” årtier før internet og mobiltelefoner.
Siden foråret 2016 har drengene taget alle der lystede med bag på knallerten ud i det blå, og har delt plakat med danske, udenlandske og helt igennem dejlige bands som Fribytterdrømme, Orcas, De Høje Hæle, PJ Bonneman, Fright Eye, Baby Jesus, The Roosters, Guddommelig Galskab og Lillebror.
CHAVS er: Aske Kristoffersen på bas, Anders Sørensen på trommer, og Mikkel Frederiksen på sang og guitar.

Farfars Tobak
Farfars Tobak er navnet på et psykedelisk rockorkester fra København,
der ved hjælp af drømmende vibrationer og toner, skaber et udsyret og
intens univers, svøbt i rum-ekko-space-fuzz. Farfars Tobak synger om
ungdomslivet, badehoteller, drømme om Cuba, præsidenter og
halvmånebørn. Kvartetten Farfars Tobak består af Aske Kloth-Jørgensen
på guitar og sang, Carl Askehave på guitar, Anton Fogt Pedersen på bas
og Oliver Paluch på trommer.

Privacy and User Data

When you visit tikkio.com, you agree that we use cookies. These are small data files sent from our website and stored on your computer. These are absolutely necessary for the solution to work in terms of navigation, login and ordering [Read more]

Approve