Indkøbskurven er tom.

WORKSHOP: FÅ FARVER I VÆVESTRIK VED HELENE JENSEN

Dørene åbner kl. 14:00

WORKSHOP: FÅ FARVER I VÆVESTRIK VED HELENE JENSEN
Organizator
Wool Days Thy
Dørene åbner 19.09.2026 14:00
Slut tid 19.09.2026 17:00
Sted
Hurup Skole, Idrætsvej 11, 7760 Hurup - Bygning A | Lokale 2
Hjemmeside http://www.wooldays.dk
Snyd ikke dig selv for denne workshop med den dygtige og yderst velansete strikkedesigner og underviser Helene Jensen.

Vi kaster os ud i farverige øvelser, der aldrig bliver kedelige – og som man faktisk aldrig bliver helt færdig med at udforske. Vi skal lære at se farver, forstå, hvordan de spiller sammen, og opdage, hvordan de kan skabe både harmoni og spænding i dit strik. Vi starter med en introduktion til farver og farvekontraster, hvor vi dykker ned i, hvad der får farver til at spille sammen – eller stå i skarp kontrast til hinanden.

Herefter arbejder vi med en metode til at finde farver i dit eget inspirationsmateriale. Materialet kan være alt fra dit hjem, naturen, dit køkken eller din håndtaske – bare du finder det interessant, fordi det har en flot farve eller en sjov form

Til sidst kombinerer vi farverne i vævstrik-teknikken, hvor det hele smelter sammen i et farverigt univers.

Det kan kun blive kulørt!

Du skal medbringe:
Inspirationsmateriale: 3 ting du finder interessant
Strikkepinde i forskellige størrelser.
Stoppenål
Saks
Garnrester i forskellige tykkelser, kvaliteter og farver - også gerne til fællesbordet

Er der noget man skal købe på kurset:
Materialeudgift: 40 kr. som betales direkte til underviseren.

Kaffe/the samt en lille snack er inkluderet i prisen.

Sprog: Dansk og engelsk

Underviser: Helene Jensen, tekstildesigner.
'Jeg ser strik som et felt for eksperiment og refleksion, hvor jeg undersøger, hvordan enkle redskaber – to pinde og garn – kan give nye perspektiver på klassiske teknikker. Jeg motiveres af at opdage uventede møder mellem farver, strukturer og form. Med udgangspunkt i min egen designproces deler jeg metoder til idéudvikling og teknikker.
Min baggrund spænder over undervisning på designskoler og højskoler, bogudgivelser samt deltagelse i udstillinger. Strik har desuden ført mig til Japan som en del af min praksis'.

Facebook: Helene Jensen knit
Instagram: @helenejensenknit
Hjemmeside: www.helenejensenknit.dk
Sælgers juridiske navn WoolDays Thy ApS
CVR 44214083