Det Yderste Hav

Kan man feste til lyden af hav og vind? Det Yderste Havs musik er en dybt pulserende dansemusik, som samtidig er lyrisk og melodisk kompleks. Den er enestående i skandinavisk musik ved at være udviklet af generation efter generation i over 300 års ubrudt tradition og stadig udvikle sig.

Musikken har sin oprindelse i Fanøs søfartshistorie, hvor sømændene har dyrket den på de lange rejser over hele verden, og hvor ikke mindst familien derhjemme har spillet og sunget melodierne. Den kommer altså af barske livsvilkår, og den kan være dyb og rørende, men er aldrig dyster. Tværtimod er den især kendt for sin eminente evne til at samle folk af alle aldre, køn og sociale omstændigheder til dans og ofte meget vild fest.

Det Yderste Hav fører denne fejring af livet videre, også uden for Fanø.

I det seneste års tid har bandet blandt andet optrådt på Huset i Magstræde, København, Tønder Festival, Jelling Musikfestival, Gisselfeld Kultursaloner, Copenhagen Jazz Festival og Danish Music Awards 2024 i Odense - og dansegulvet har sejlet. Fanødansen er ikke svær, når man først beslutter sig for at kaste sig ud i den, og det gør folk.

Det Yderste Hav startede som en trio: Violinist og rigsspillemand Peter Uhrbrand, nomineret til Nordisk Råds musikpris for sit arbejde for dansk traditionsmusik, den brillante klassiske guitarist Jørgen Bjørslev og den prisbelønnede tekstforfatter og sanger Jeppe Brixvold skabte i byen Sønderho på Fanøs sydspids et musikalsk rum for nyfortolkninger, improvisationer, poesi og eksperimenter, en energi som stadig er bærende i Det Yderste Hav.

Senere er bandet vokset til en septet, især for at understrege dansens drive, besætningen er udvidet med DMA-vinderne Sonnich Lydom på harmonika og mundharpe og Kristian Bugge på violin samt Claus Carlsen på saxofon og basklarinet og Kirstine Uhrbrand på klaver.

Når Det Yderste Hav spiller ude, har de i øvrigt ofte følgeskab af den såkaldte "Balpatrulje". Det er en selvstændig gruppe unge fra Fanø i alderen 16-30, som ofte selv kan spille musikken og dermed stå for danseundervisning forud for festen og føre an i dansen. Ofte står “Balpatruljen” også for en særlig kaffepunchbar. Dette element af videreførsel er vigtigt, for sådan har det altid været med Fanømusikken: Den handler ikke om enkeltindividder, men om fortsat fællesskab. Det Yderste Havs optrædener kan ses som en invitation til deltagelse og medejerskab for både arrangører og publikum.