Continue to cart ×

Your tickets have been reserved, so don’t hesitate to explore more events, before you check out


More events from
Fanø Strikkefestival

Foredrag og modeshow/ Lecture and fashionshow

https://www.strikkefestival.dk/
Organizer Fanø Strikkefestival
Venue FANØHALLEN
Fanøhallen, Stadionvej 13, Fanø, Danmark
Date 17. September 2021
Open from 19:30 to 22:00
Show starts 20:00

FOREDRAG MED SKUESPILLER ELLEN HILLINGSØE OG EFTERFØLGENDE MODESHOW MED CHRISTEL SEYFARTH.

KUN FOREDRAG OG MODESHOW
KL. 20.00 – ca. 21.45
NB: Uden middag
Dørene åbnes kl. 19.30
Seating på stolerækker


LIDT OM ELLEN HILLINGSØ
Fanø Strikkefestival er superstolte over, at vi i år har fået skuespiller Ellen Hillingsø, som er en meget populær foredragsholder, til at komme til Fanø. Der er stor efterspørgsel efter hende, og hun taler gerne for fyldte sale.
Der findes mange markante kvinder i Danmark, men der findes kun én Ellen Hillingsø. Grundet hendes alsidige og svært definérbare profil, er hun ikke nem at sammenligne med andre. En ting er dog sikkert, nemlig at hun er et berigende og intelligent menneske, der med stor overbevisning animerer andre mennesker til udvikling. Ellen Hillingsøs foredrag er underholdende, inspirerende og tager udgangspunkt i hendes eget liv. Foredragene hører til slagsen, der giver deltagerne stor energi og indsigt, og efterlader dem opløftede og afklarede.

Generalens datter fik sit store folkelige gennembrud i rollen som den yderst frembrusende og kompromisløse Charlott i Bornedals tv-serie, “Charlott og Charlotte”. Senere har vi mødt Ellen Hillingsø i et hav af karaktertunge roller både i film-, teater- og tv-sammenhænge. Vi ser hende ofte i roller, hvor hun bliver tillagt stor autoritet. F.eks. som skoleleder i TV2-serien, Rita, og tidligere som chef for Efterretningstjenesten på DR´s Livvagterne og i spændingsserien, Broen.
Ellen er stærkt engageret ambassadør for Red Barnet, og støtter aktivt projekter i bl.a. AIDS-Fondet. Hun er mor til en dreng og en pige og gift med Christoffer Castenskiold.
I dette inspirerende og stærkt underholdende foredrag inviterer Ellen Hillingsø sine deltagere inden for i sin forunderlige verden.
Hun udfordrer de tanker og overbevisninger mange af os render rundt med. Med en skøn selvironi udfordrer hun vores selvhøjtidelighed og opfordrer til gennemsigtighed – alle vores mangler og utilstrækkeligheder bliver alligevel opdaget. Ellen orker ikke at løbe maraton – hun har ondt i knæet og indrømmer blankt, at hun hellere vil spise kage. Når hun mediterer, kalder hun det hvad det er, nemlig at nappe sig en morfar.
I foredraget sender hun den danske offerrolle på livslang pension. Vi er gode nok, som vi er, og hvorvidt vi er underlagt Folkedomstolen eller ej, er noget vi selv beslutter.

MODESHOW MED CHRISTEL SEYFARTH
Christel Seyfarth har i år 15 års jubilæum både som strikdesigner og festival-arrangør. Gennem alle årene har hun designet et utal af strikmodeller i hendes karakteristiske mønster- og farvemix.
Christel Seyfarths tilgang til strik har inspireret – og udfordret – strikkere gennem årene, både nationalt og internationalt. Hun sælger i dag sine garnkits og færdigstrikkede modeller i hele verden og bliver ofte internationalt eksponeret, sidst i det amerikanske ”Knit Stars” og ”Fruity Knitting”. Herhjemme er hun bl.a. kendt som dommer i ”Den store strikkedyst” og som foredragsholder over hele landet.
Christel Seyfarth er meget inspireret af Fanøs kulturhistorie og hendes opvækst i en sømandsfamilie på Fanø, og i hendes modeshows mixer hun de gamle dragter med hendes egne farverige designs.

Lecture with actress Ellen Hillingsø (in Danish) and fashion show by Danish designer Christel Seyfarth whose designs are inspired by the costumes of her native island, Fanø

FOREDRAG MED SKUESPILLER ELLEN HILLINGSØE OG EFTERFØLGENDE MODESHOW MED CHRISTEL SEYFARTH.

KUN FOREDRAG OG MODESHOW
KL. 20.00 – ca. 21.45
NB: Uden middag
Dørene åbnes kl. 19.30
Seating på stolerækker

Privacy and User Data

When you visit tikkio.com, you agree that we use cookies. These are small data files sent from our website and stored on your computer. These are absolutely necessary for the solution to work in terms of navigation, login and ordering [Read more]

Approve