Continue to cart ×

Your tickets have been reserved, so don’t hesitate to explore more events, before you check out


More events from
Spillestedet Stengade

Lyrik & Metal: (0) + Gabestok + Talk

http://www.stengade.dk
Organizer Spillestedet Stengade
Venue Spillestedet Stengade
Spillestedet Stengade
Date Saturday 27. November 2021
Open from 20:00 to 02:00

Lægger du mærke til ordene i dit yndlings metalnummer? Og hvilket sprog det er på?
Eller synes du egentlig bare at metal er uforståeligt larm?

I denne talk sætter vi fokus på at vise foreningen imellem metalmusikken og den dansksprogede lyrik sammen med nogen af landets dygtigste sangskrivere indenfor dansksprogede metaltekster.

I metalmusiken benyttes vokalteknikkerne growl og scream og det kan derfor være svært for det utrænede øre at høre lyrikken, men sætter man sig ned og læser teksterne og dykker ned i dem, så åbner der sig en helt anden dimension af metalmusikken, hvor lyrik, poesi og hårdtslående beats mødes. Musikken er med til at skabe følelser og formidle fortællinger, og disse forstærkes af lyrikken.

Vi dykker ned i spørgsmålene:

Hvorfor skrive på dansk?

Er der en tendens til at flere gør dette end tidligere, og hvad betyder det for en karriere i udlandet?
Hvordan adskiller metalgenren sig fra andre på dette punkt?

Kan metalmusik sammenlignes med poesi?

Metal virker generelt til igen at begynde at nå bredere ud, bl.a. også via DR-programmer som DR2 elsker heavy og Den satans familie.

Hvorfor er, især Black Metal blevet højkulturelt? Vi ser det anmeldt i medier som Politikken og information og spille og blive nomineret til Steppeulven mv.

Vi vil løbende præsentere de 4 paneldeltagere.

Det skal selvfølgelig ikke kun blive ved snakken, vi skal også lytte, så efter talken er der koncert med to bands som netop har taget den dansksprogede lyrik til sig.

Arrangementet er støttet af ROSA.

(0):
(0) er først og fremmest et band, hvor musikken nedbryder grænserne mellem black metal, progressiv metal, drone og post-metal. Debut-EP'en fra 2017 viste bandets eksperimenterende alsidige leg med forskellige genrer. Hele vejen igennem hører man dog (0)'s unikke udtryk i de insisterende og tålmodige guitar-strukturer. I april 2020 udgav (0) debut-albummet SkamHan på Napalm Records. Albummet er en dansksproget drømmende rejse pakket ind i bandets velkendte lydmur af guitarer, growlende vokal og dronet melankoli. Vi er stadig i grænselandet mellem black, progressiv, drone og sludge, men SkamHan er mere sammenhængende og en rejse i syv skæringer gennem det mørkeste af menneskets psyke. Alt dette kommer særligt til udtryk live, når (0) i en sand smeltedigel forbinder intens, rå lyd med et massivt udtryk af lys og visuals og fuldender udtrykket på scenen!

parentes0parentes.bandcamp.com/

Gabestok:
Roden i Gabestoks hidsige lyd forgrener sig genremæssigt i mange forskellige retninger. Punk møder garagerock og black metal parres med heavy metal. Genreforvirringen sovses yderligt ind i en forkærlighed for gotiske 70’er horrorfilm og den dvælende stemning, som disse film havde og har, når de er bedst. Resultatet er sin egen forkvaklede metal-bastard, som de fleste hader at elske eller elsker at hade.

Med i bagagen har duoen bestående af FLEEP (vokal & guitar) og DØ (trommer) to fuldlængder, tre ep’er og en demo-udgivelse. Nyeste skud på stammen er ’Én gang rådden, altid rådden’, som trak Gabestoks musikalske udtryk i en mere iørefaldende retning og skabte røre i den klamme del af undergrunden. Iørefaldende er forholdsvis relativt i denne sammenligning, men vi begynder at nærme os et hit med åbneren ’Træk stikket’.

Forvent en spydig og kælderklam stemning, der leveres med fuck-dig-attitude og uden alt for meget pis.

Gabestok er for de indebrændte!

VIDEO:
Gabestok – Træk stikket: www.youtube.com/watch?v=JVDdBZY5Obw
Gabestok – Jeg slæber: www.youtube.com/watch?v=3EjR3wsADRQ"
-----------------------------
Entré: 90 kr

Links to artist

Lægger du mærke til ordene i dit yndlings metalnummer? Og hvilket sprog det er på?
Eller synes du egentlig bare at metal er uforståeligt larm?

I denne talk sætter vi fokus på at vise foreningen imellem metalmusikken og den dansksprogede lyrik sammen...

Ticket name Choose amount
Lyrik & Metal: (0) + Gabestok + Talk 90 DKK
-
0
+
Privacy and User Data

When you visit tikkio.com, you agree that we use cookies. These are small data files sent from our website and stored on your computer. These are absolutely necessary for the solution to work in terms of navigation, login and ordering [Read more]

Approve