DH Faxe og DH Køge inviterer til Foredrag med Jason Watt.
Om foredraget:
Fordi jeg vil!
Oplev et foredrag med én af Danmarks bedste racerkørere gennem tiden. Som tilhører kommer du hele følelsesregistret igennem. Trods Jason Watts barske historie, leveres foredraget med masser af humor, charme og nærvær.
Foredraget ”Fordi jeg vil!” tager udgangspunkt i Jason selvbiografi af samme navn, som er skrevet i samarbejde med journalist og forfatter Sjak Svendstorp. Bogen blev straks en bestseller og toppede de fleste bog-hitlister i Danmark.
“Fordi jeg vil” er et inspirerende foredrag om mod, viljestyrke, engagement og dét at arbejde fokuseret på at nå sine mål via vedholdehed og ikke mindst viljen til at VILLE.
Vindermentalitet, vilje og betydningen af at sætte sig nogle mål, små som store er nøgleordene for foredraget, med udgangspunkt i Jasons måde at tackle tilværelsen på, hvor han fortæller om sin egen kamp tilbage til livet. Om et comeback i motorsporten, der gennem årene havde lært ham, at selv håbløse situationer kan vendes til sejre.
Jason Watt fortæller åbenhjertigt om tankerne i den svære tid efter sin motorcykelulykke, der gjorde ham lam fra brystet og ned. Men også omkring det, at livet selv i dag, hvor han på mange måder har overvundet sit handicap – set udefra i hvert fald -, ikke altid er den solstrålehistorie, vi alle kender fra blade og TV. Ikke mindst når det gælder det faktum ikke at være i stand til at være en fysisk aktiv far til sine tvillinger.
Efter foredraget vil du kunne få en snak med DH Faxe og DH Køge.
DH afdelingerne sørger for, at der er både drikkevarer og snacks.
Foredraget er gratis.