Continue to cart ×

Your tickets have been reserved, so don’t hesitate to explore more events, before you check out


More events from
Blikflak

Blikflak præsenterer: JazzLab | Ahead & Clothing Club

Organizer Blikflak
Venue Turkis
Date 21. October 2023
Open from 20:00 to 00:00

Oplev masser af glæde til musikken i velkomne rammer på turkis med to versioner af moderne jazz, der krydser med andre stilarter og som du får lyst til at bevæge dig til!

Denne aften går pladeselskabet Blikflak og spillestedet turkis igen sammen og præsenterer en dobbeltkoncert med to fremadstormende acts, Ahead & Clothing Club.

JazzLab er et nyt koncert-koncept, hvor Blikflak kuraterer et line-up med artister, der helt eller delvist tager udgangspunkt i jazzen og bruger udtryk, træk og stemninger fra andre genrer og traditioner. I denne version præsenteres der to bands, der bl.a. blander jazz med genretræk fra hip-hop, neo-soul og house.

OM ARTISTERNE

AHEAD

En åben og funky vintage hiphop-stemning skabes af den sammenspillede instrumentalgruppe og du kan indstille dig på en dynamisk rejse igennem rytmer og sjæl. Ahead dyrker de hypnotiske mønstrer og fanger publikum i en blanding af leg, samarbejde og energiudladning!

Med inspiration fra forskellige hip-hoptraditioner fra Detroit, New York og L.A., svæver du i Ahead-universet mellem det flyvende, jazzede og sfæriske til progressive og hårdtslående bangers. Det hele smeltet sammen med teksturfyldt lyddesign og dynamisk fremgang, som du stensikkert ikke kan stå stille til.

Ahead startede som band tilbage i 2017, hvor medlemmerne mødtes i Aalborgs jazz & hip-hop miljø og har siden udgivet deres debutalbum 'Stay Ahead' på Blikflak samt spillet en lang række koncerter, deriblandt en Danmarksturné på 8 venues med rapperne Jaden Castro (US) & Tanajah (US) samt højdepunkter som 2x SPOT Festival i 2021 og 2022 og UHØRT i 2022.

Gruppen består af Andreas Bergholdt (keys), Sebastian Almind (bas), Matias Fischer (percussion), Glen Montanaro (guitar) og Rune Lak (turntables, FX, lyddesign).

CLOTHING CLUB
Glem alt om melankoli, modløshed og ensomhed. Clothing Club får dig til at bobbe med hovedet, smile og være til stede i nuet. Det er sprællevende hip-hop/jazz tilsat et stænk house, der tilsammen sammensmelter Aarhus-jazz’en med dansegulvet på klubben i Berlin.

Når de tre musikere indtager scenen, inviteres publikum ind i et nærværende og legende rum, som oser af spilleglæde og godt humør. Keys, bas, trommer - mere skal der ikke til for at skabe din næste yndlings lo/fi club-fest - og du er altid inviteret!

Clothing Club arbejder pt. på at færdiggøre deres debutalbum, hvor de sætter lyd på følelsen af at have det lækkert over livet. Gruppen har en mission om, at lade lytteren og publikum mærke, at selv i de mørkeste tider kan vi tage en mental sommerskjorte på og give os hen til samhørighed, glæde og lyset, ud fra ønsket om at klæde folk bedre på i den mentale garderobe.
Clothing Club består af M.S. Lowkey (bas), Deepchain (keys) og Phairo Z (percussion).

PROGRAM

20.00: Dørerne åbner
20.45: Koncerterne starter
00.00: Tak for i aften

Oplev masser af glæde til musikken i velkomne rammer på turkis med to versioner af moderne jazz, der krydser med andre stilarter og som du får lyst til at bevæge dig til!

Denne aften går pladeselskabet Blikflak og spillestedet turkis igen sammen og...

Blikflak præsenterer: JazzLab | Ahead & Clothing Club
Glæd dig. - det bliver klasse!
-
0
+
60,00 DKK