SORTHANDSK

Hva' så, Punks! 🤘 😈 Er I til den hardcore Metal-rap??

Den rå og hårdtslående Aarhus-trio, SortHandsk med rapperen Marwan i front, har meldt deres tilbagekomst med udgivelsen af to spritnye EP-udgivelser. Derfor drager trioen nu på en omfattende turné, hvor de rammer Plantagehuset i Thisted den sidste lørdag i november!

Man kan slå sig hårdt på SortHandsk, men man kan også blive løftet op til nye erkendelser og ind i et varmt fællesskab, hvor netop de svære følelsesmæssige udfordringer bliver omfavnet. Her bliver der ikke hyklet og hvor andre bider sig i tungen og holder kæft, så spytter Marwan blodet ud igen og fortsætter ufortrødent med at konfrontere os med de ubekvemme sandheder, om hvor galt det står til mange steder i Danmark og det systemiske svigt, som mange mennesker udsættes for og fastholdes i.

SORTHANDSK tilbyder noget unikt til dansk musik og lyrik i en tid, hvor det politiske klima er særligt betændt. Lyrik, musik og historiefortælling skal kunne bruges som et afløb for frustration og vrede og derudover til at give autentisk indsigt i minoriteters livsomstændigheder. Dermed kommer lyrikken til at spille en opbyggelig rolle både hos afsender og modtager. Marwan og resten af SORTHANDSK har aktivt valgt at kanalisere alle følelserne ned i værker, der kan skabe debat og vise generationerne efter dem, at der er andre muligheder end at brænde systemet ned.

Det er både selvterapeutisk og helende at beskrive krigens rædsler i Gaza, men også en afgørende håndsrækning til flere marginaliserede grupper, der håber på en etablering af dialog imellem mennesker. Der er indgået en pagt mellem SORTHANDSK og deres publikum om at enes om det, der betyder noget. Det står tydeligt frem, når først lagene af frustration og vrede har lagt sig, og håbet stadig runger i Marwans stemme.

Trods et hårdt liv på den yderste kant af samfundet og i evig kamp mod normer og fordomme, trods en krop og et sind, der må være træt – og træt af det hele til tider – så formår Marwan at indgyde tro blandt de mennesker, der krydser hans vej og bliver ramt af de verbale knytnæveslag, han altid sender først afsted, men som forvandler sig til en varm hånd at holde i, efterhånden som budskaberne står tydeligt frem.

Sjældent har autenticitet været så smukt i sit udtryk. Det er gadens og undergangens sprog, men det er også menneskets. Mennesket med alle dets fejl og mangler, men med den anmassende trang til at gøre det bedre end sidst. Lyrikken er ubarmhjertig og hjertevarm på samme tid. Den efterlader ingen uberørt af den ubønhørlige energi og vilje til forandring, der ligger bag.