Der er lagt op til en festlig aften, når Søren Poppe kigger forbi Frøstrup Kro med sin velspillende trio og showet "Ørehængernes Holdeplads" denne lørdag aften i marts.
Søren Poppe er én af 00'ernes helt store popstjerner med over 250.000 albums på samvittigheden. Han bragede igennem lydmuren med ørehængerne "Ved du, hvad hun sagde?", "Der står et billede af dig på mit bord", "Dyt i bamsen" og ikke mindst "Danmarks drenge" - den officielle landsholdssang fra 2002.
Genoplev en perlerække af udødelige ørehængere, der sammen med en lang række andre dansksprogede klassikere tages under kærlig behandling. Hør bl.a. sange af Gnags, Thomas Helmig, Søren Kragh-Jacobsen, Dodo & the Dodos, Back to Back, Kim Larsen, Shu-Bi-Dua og udvalgte Grand Prix-sange.