Vi kaster os ud i farverige øvelser, der aldrig bliver kedelig – og som man faktisk aldrig bliver helt færdig med at udforske. Vi skal lære at se farver, forstå, hvordan de spiller sammen, og opdage, hvordan de kan skabe både harmoni og spænding i dit strik.
Vi starter med en introduktion til farver og farvekontraster, hvor vi dykker ned i, hvad der får farver til at spille sammen – eller stå i skarp kontrast til hinanden.
Herefter arbejder vi med en metode til at finde farver i dit eget inspirationsmateriale. Materialet kan være alt fra et postkort, et foto, en sten, en gren – ja, lige præcis det, du synes er spændende! Bare husk: det skal være fysisk. Ingen fotos på mobilen – vi skal kunne røre ved det, holde det op mod garnet og virkelig opleve det med alle sanser.
Til sidst kombinerer vi farverne i vævstrik-teknikken, hvor det hele smelter sammen i et farverigt univers.
Det kan kun blive kulørt!
Du skal medbringe:
Inspirationsmateriale
Strikkepinde i forskellige størrelser
Tape
Stoppenål
Saks
Garnrester i forskellige tykkelser, kvaliteter og farver, også gerne til fælles afbenyttelse.
Sprog: Dansk
Underviser: Helene Jensen.
Helene Jensen er tekstildesigner og har en baggrund, der omfatter undervisning på både design- og højskoler, udgivelse af bøger samt deltagelse i udstillinger og senest en tur til Japan med strik.
Helene elsker strik, og hvordan man med blot et par pinde og nogle meter garn kan udfordre velkendte teknikker. Hun bliver begejstret, når hun finder nye kombinationer af farver og formgivning - eller sætter benspænd – og altid med humoren som en ekstra tråd i strikken.
helenejensenknit.dk
Instagram: @helenejensenknit
Facebook: Helene Jensen knit
Foretaksnavn: WoolDays Thy ApS
MVA: 44214083