Det er altid nervepirrende at sætte saksen i et stykke strik, som har taget tid at lave.
I denne workshop vil du lære at strikke med dominans i mønsterstrik og lære at væve dine tråde ind.
Derefter går vi i dybden med forskellige teknikker til at forberede opklip, sætte saksen i og få inspiration til afslutninger af opklippet strik, så vi får en flot finish, når vi har klippet op.
Du skal medbringe:
Strikkepinde str. 4-5 og uldgarn der passer til pindetykkelsen.
Saks
Der vil være prøvegarn på workshoppen.
Kaffe/the samt en lille snack er inkluderet i prisen.
Sprog: Dansk (og engelsk)
Underviser: Mette Albæk, Mette Albæk Design
Mit navn er Mette Albæk, skaber af Mette Albæk Design. Min virksomhed består af egne strikdesigns og strikkebogsforfatterskab med flere bøger. Jeg har garnbutik dels som webshop og som fysisk butik i Lendum i det nordlige Vendsyssel, eget garnbrand Luxgarn.dk, med garner fra Peru hovedsageligt alpaka og alpakablandinger.
Derudover udbyder jeg kurser og workshops i strik og holder foredrag i Håndarbejde som sundhedsfremme. Mit strikkeunivers har craftpsykologi som omdrejningspunkt. Jeg er certificeret i Craftpsykologi i 2018.
Jeg er optaget af farver, lækre garnkvaliteter, struktur, mønstre og hvordan jeg kreativt kan udfolde mig med disse og samtidig elsker jeg at dele ud af min viden.
mettealbaekdesign.com
Instagram: @mettealbaekdesign
Facebook: Mette Albæk Design
Foretaksnavn: WoolDays Thy ApS
MVA: 44214083