0
Mørke Over Danmark: HORNED ALMIGHTY / KOLD / SJÆLEANGST

Mørke Over Danmark: HORNED ALMIGHTY / KOLD / SJÆLEANGST

https://studenterhuset.com
Arrangør FORENINGEN STUDENTERHUSET
Sted Studenterhuset
Studenterhuset
Dato 15. nov 2025
Dørene åpner 20:00 til 02:00
Dette arrangementet krever en brukerkonto.
Mørke Over Danmark: HORNED ALMIGHTY / KOLD / SJÆLEANGST
-
0
+
100,00 DKK
Annonseinnhold
Studenthuset lukker mørket ind og overgiver sig til det bedste af det mest horrible, når HORNED ALMIGHTY, KOLD og SJÆLEANGST rammer vores kulsorte scene:

HORNED ALMIGHTY:
Med 23 års erfaring, er bandet et af de ældste i landet indenfor genren og i anledning af det nye album er det atter på tide at cementere bandets ry og rygte som et intenst og massivt liveband! Horned Almighty har rejst sig fra fortidens aske og vendte i 2024 tilbage med deres syvende studiealbum og stærkeste til dato! De mørke flammer som oprindeligt var grundlaget for bandets tilblivelse genbesøges og det nye album "Contagion Zero" er indbegrebet af black metal!
Dannet i 2002 og med syv studie albums bag sig, er Horned Almighty solidt forankret i black metal, men har udviklet sig gennem tiden og aldrig været bundet af genredefinerende grænser. Elementer som thrash, punk og doom afslører bredden af bandets musikalske bestræbelser igennem tiden, med ét formål for øje; At nedbryde alle grænser, doktriner og regler genren opstiller! Denne formel er hovedårsagen til at bandet kan fejre mere end tyve år med mørke og musikalske
ekstremer!

På scenen har Horned Almighty også bevist deres værd igennem tidens løb og har spillet mange koncerter i Danmark, såsom Copenhell, Aalborg Metal Festival, Royal Metal Fest, Viborg Metal Festival mm. Også i udlandet har bandet slået deres folder ved flere tyske festivaller, Inferno Festival i Norge, samt været på EU tour i 2011.

KOLD:
Kold er en dansk black metal duo fra Svendborg og Slagelse, der læner sig op ad de traditionelle formler fra den anden bølge af black metal. Med et konstant blik for melodiøsitet og rytmisk variation stuver Kold de klassiske elementer fra 1990’erne sammen og forener dem i en nytolkning, der puster nyt liv i den golde og notorisk mørke subgenre.
Bandet gør insisterende brug af pulserende blast beats og en sønderrivende og irrende tematik fra den kontinuerlige tremolo-piskende guitar, som udgør en smeltedigel af kontrastfyldte historier om livets fragile krumspring fra ophør til begyndelse.

Duoen har siden udgivelsen af den selvbetitlede EP i 2021 været signet på det tyske pladeselskab Vendetta Records, som senest har udgivet duoens debutplade “Intet Mere Er” i 2023.

SJÆLEANGST:
Sjæleangst er et atmosfærisk black metal band, der kombinerer smukke melodier, aggressive blast beats, melankolsk klaver og rivende guitarsoloer. Lytteren tages med på en dynamisk rejse med eftertænksomme øjeblikke og kraftfulde crescendoer.
Bag projektet står to anonyme medlemmer af den danske metal-undergrund, som begge har været aktive i adskillige andre bands.

Bandet udgav deres selvtitlede debut album på tyske Vendetta Records i Maj 2024.

Foretaksnavn: FORENINGEN STUDENTERHUSET

MVA: 15617837