Your cart is empty

BALOOSH

Doors open at 20:30

BALOOSH

BALOOSH

Dette er en stående koncert.

195,00 DKK
Advertisement
Organizer
Studenterhuset Aalborg
Open from 25.04.2026 20:30
Show starts 21:00
Location
Studenterhuset Aalborg
Website https://www.studenterhuset.dk
BALOOSH gennemførte sin første headliner-turné i april 2024 og gled direkte derfra over i sin første sommerturné, der talte alt fra Grimfest til Bork Festival og fra Vig Festival til Smukfest. Med sit kommende værk på vej i foråret 2026 retter han nu sigtekornet ind mod fire udvalgte spillesteder i 2026!

Den aarhusianske artist gjorde sin entré på den danske musikscene for fem år siden, hvor han var en bærende del af DR-dokumentaren ”Ghettostjerner”. Her markerede han sig med sine klagefyldte fraseringer og dybe tekster, der ofte rummer lige portioner melankoli, frustration og indlevelse. Det fremstod tydeligt, at han er mere sanger end rapper, men at han mestrer begge dele – og at han vil begge dele. Det urbane og det poppede, det mørke og det lyse.

På debutalbummet Ny Art manifesterede BALOOSH, hvad han besluttede for efterhånden længe siden - at være en brobygger mellem genrer og udtryk, mellem klasser i samfundet og en sproglig og emotionel formidler af de helt store følelser. Intet mindre. Sagt lidt anderledes - på spørgsmålet om hvor han ser sig selv komme hen med sin musik, og hvordan det kan harmonere med hans liv fra ghettoen, siger han: ”Drømmen er måske at lande i overklassen og stadig være den, jeg er; underklassen, som de kalder folk, der bor i det her område. Drømmen er at nå så langt som muligt og holde fast i, hvem jeg, og hvor jeg kommer fra.”

Siden efteråret 2023 har der været en lind strøm af single-nedslag. Han lagde ud "Psykosebarn," dernæst ”Danser med dæmoner”, som var i Top-5 i månedsvis, og fulgte op herefter med bl.a. "Stemmer", "Helt Sikkert", "M.I.A." og "Knust".

Netop nu har BALOOSH startet sit næste lange singleforløb, som vil strække sig frem til foråret 2026. De første to udspil, "Nirvana" og "Hvor vi ender dagen", er udsendt for nylig og udgivelsesforløbet fortsætter frem til næste værk. Derfor inviterer BALOOSH til foråret til koncert på Studenterhuset i Aalborg.
Merchant legal name AUC'S STUDENTERHUS
VAT 16736341
Advertisement