Crushing spiller umiddelbar, støjende og primitiv guitarmusik. Med fødderne plantet i no-wave inspireret post rock er projektet en ærlig, både humoristisk og smertefuld, graven i gamle, dybe sår, der blotlægger intime usikkerheder omkring krop, sex, længsel og sorg.

Centralt i Crushing er to ønsker - at beskrive personlige, menneskelige oplevelser, som de er: Beskidte. Kødelige. Forfaldne. Gennemvædet af blod, sved, snot og tårer. - og at løsrive sig fra kroppens begrænsninger og drifter, bevæge sig ud og overvære det komiske i blottet tandkød og indsunkne kinder.

Få enkle guitarakkorder halser kejtet efter den hæsblæsende, repetitive rytmik, der knap nok når at sætte den ene fod foran den anden. Den lyriske tyngde understreges af smertesskrig og atonale udbrud, der står i skarp kontrast til et ubekymret og til tider nærmest muntert udtryk.
Det er hårdtslående men impotent, ufølsomt men tyndhudet, tungt men grinagtigt.