Continue to cart ×

Your tickets have been reserved, so don’t hesitate to explore more events, before you check out


More events from
Studenterhuset Aalborg

Modest Release Koncert

http://www.studenterhuset.dk
Organizer Studenterhuset Aalborg
Venue Studenterhuset Aalborg
Studenterhuset Aalborg
Date 3. June 2022
Open from 20:30
Show starts 21:00

POSTPUNK-BANDET MODEST UDGIVER SINGLE MED TILHØRENDE VIDEO OG ANNONCERER DEBUTALBUM

Modest kom på manges læber, da de tilbage i 2017 udgav debutsinglen ”Pretty Sure It’s Honest” og samme år spillede på bl.a. Roskilde Festival, SPOT Festival, Sebright Arms (London) og The N.C.I (Cambridge). Året efter udgav de ”Please Keep an Eye on Me”, der røg direkte i rotation på P6. Efter flere års arbejde er Modest nu endelig klar med deres første fuldlængdealbum. Albumannonceringen kommer sammen med singlen ”Won’t Be the Last”, der viser en ny side af bandet. Forsanger og tekstforfatter Julius fortæller:

Med denne sang har vi forsøgt at lave et stemningsmættet rocknummer med en opbyggende struktur. Vi har som band ofte brugt helt klassiske opbygninger i vores sange – altså som man kender det fra rigtig mange pop/rocksange – men med den her sang, prøver vi at gøre noget lidt andet, end vi plejer.

”Won’t Be the Last” handler om følelsen af at blive ét med sorgen, der medfølger, når en person tæt på rammes af død eller alvorlig sygdom. Sangen er samtidig et billede på, at man let kan komme til at føle sig uden for sine jævnaldrene, der ikke har samme ting i bagagen.
Det er en form for ensomhed. Man føler sig som den eneste, der forstår. Det kan fylde meget for én i de situationer, hvor man bare ikke kan deltage, fordi man ikke kan lægge det alvorlige fra sig og bare være bekymringsløs og ung, fortæller Julius.

Singlen kommer sammen med en video, der viser en situation, hvor en persons sorg imødegås gennem en række særlige handlinger.

Tekstuniverset på ”Won’t Be the Last” tager altså – ligesom resten af pladen – udgangspunkt i den sorg, Julius oplevede i forbindelse med tabet af sin mor. Julius fortæller:
Det har været en stor nødvendighed for mig at skrive sange om, hvordan jeg har haft det gennem de seneste år. Når jeg hører albummet, synes jeg – trods mit eget udgangspunkt – at det er skrevet og fremført ret inkluderende over for lytteren, som jeg håber kan relatere ud fra sit eget, måske mere universelle, følelsesliv.

Albummet er indspillet i det svenske Silence Studio i samarbejde med producer Jenz Benz (Powersolo, Bisse, mfl.), hvor der er blevet leget med alt fra indspillede trommer gennem guitarforstærkere til optagelser af skovens lyde.

Modest består af Jacob Tjerrild (guitarist), Jakob Ahlers (guitarist), Julius Kruse Lykke (sanger, bassist) og Stinus Kruse (trommeslager).

Support: Poptones

Poptones er en alternativ og ekspermenterende rock trio, der forbinder progrock og indie-æstetikker. De er blandt andet inspireret af bands som This Heat, Swans, Black Midi, My bloody valentine, Beach House og Big Thief.

Med friske og helt nye sange, der bevæger sig mellem atmosfæriske og rolige pas- sager, 90’er inspireret storladenhed samt energiske og perkussive udbrud, besøger alt rockerne fra Poptones Studenterhuset til maj som support for Modest.

Dette sker i en for bandet nedbarberet konstellation som trio, hvor den åbenlyse begrænsning vil tvinge bandet til at genopfinde lagene i musikken, samt skabe plads og rum i lydbilledet, som vil åbne op for en højere grad af dynamisk diversitet. Det handler for trioen om at finde ind til bandets
kerne og tage den musikalske forståelse, der de sidste 10 år har vokset imellem bandlemmerne, med på scenen.

Noget, der driver bandet i dets arbejde med sangskrivning, er ideen om at skabe en uforudsigelig oplevelse for lytteren, som alligevel bliver taget i hånden. Dynamiske kontraster skaber den røde tråd, i et inferno af harmonier, der bliver overtaget af disharmoni og distortion.

POSTPUNK-BANDET MODEST UDGIVER SINGLE MED TILHØRENDE VIDEO OG ANNONCERER DEBUTALBUM

Modest kom på manges læber, da de tilbage i 2017 udgav debutsinglen ”Pretty Sure It’s Honest” og samme år spillede på bl.a. Roskilde Festival, SPOT Festival, Sebright...

Ticket name Choose amount
Modest Release Koncert 75,00 DKK
-
0
+
Privacy and User Data

When you visit tikkio.com, you agree that we use cookies. These are small data files sent from our website and stored on your computer. These are absolutely necessary for the solution to work in terms of navigation, login and ordering [Read more]

Approve