Continue to cart ×

Your tickets have been reserved, so don’t hesitate to explore more events, before you check out


More events from
Studenterhuset Aalborg

Communions

http://www.studenterhuset.dk
Organizer Studenterhuset Aalborg
Venue Studenterhuset Aalborg
Gammeltorv 10, Aalborg, Danmark
Date Thursday 07. October 2021
Open from 19:30
Show starts 20:00

Vi er særdeles glade for at kunne præsentere Communions til oktober!

——————————————
Døre: 19.30
Koncertstart: 20.00
Entre: 100,00 kr (inkl. gebyr)
——————————————

Communions er tilbage som brødre med ny single om sygelig og destruktiv kærlighed.
“Communions' earnest spirit has so many streaks of sun cracking through that it feels almost surreal...” - Pitchfork

“...seriously one of the most versatile bands out today, effortlessly straddling the line between punk rock and shimmery guitar-pop.” - KEXP Blog


Få danske bands har været så vidt omkring i så ung en alder som Communions.
I 2014, mens bandet stadig gik i gymnasiet og stadig rystede støv af jakkerne fra bjælkerne på spillestedet Mayhem,udgav Communions deres debut-EP Cobblestones. Udgivelsen markerede begyndelsen på en lang og produktiv udgivelsesrække for bandet, der fulgte debutudgivelsen op med Communions EP fra 2015, albummet Blue fra 2017, en række selvudgivne singler og endnu en EP, Flesh and Gore, Dream and Vapor i 2019. I selskab med hjembyens pladeselskab Tambourhinoceros er Communions nu tilbage med singlen “Splendour”, men denne gang kun som brødre.


Brødre

Efter seks år, tre EP’er, et album, utallige shows og festivaler og gentagne langdistance ture til destinationer som Japan og USA har Rehof-brødrene fra Communions — Martin (vokal og guitar) og Mads (Bas) — påbegyndt en ny tid for Communions uden deres tidligere bandmedlemmer. Selvom “Splendour” stadig indeholder instrumentering fra de tidligere bandmedlemmer Jacob van Deurs Formann (guitar) og Frederik Lind Köppen (trommer), er Communions nu udelukkende ført an af Rehof brødrene, Martin og Mads, og med deres broderlige musikalske forbindelse i centrum, har brødrene samlet en ny fem-personer-høj bandkonstellation til fremtiden.


Destruktiv kærlighed

Den nye udgave af Communions introducerer en skizofren single “Splendour”. En sang om “en sygelig, uopnåelig kærlighed, der besidder en destruktiv magt.” Forsanger Martin Rehof synger om “a crowd of lovers” med en lyst, der er så berusende, at det sender dem “leaping in the grave”.
Hvad der begynder som en ung, uskyldig forelskelse — “when fountains spring, soak her in” —, forvandles ved slutningen af sangen til en destruktiv kærlighed af bedrag og uvidenhed.
Cupid’s slings
Have gone and made you blind
And willfully oblivious
To the lurking pain behind each
Exquisite frame


"Jeg vil ikke sige, at det nødvendigvis handler om en bestemt person", siger Martin Rehof og tænker på sangens mangfoldige betydning.


“I en mindre konkret forstand handler sangen om de undertrykkende kræfter, som bestemte ting i livet kan have over dig. For eksempel elsker jeg at skabe kunst, men processen hjælper mig ikke. Og ofte kan det være ret smertefuldt og virke forgæves. Det er som om, den her ting, uanset hvad det er, har valgt dig, og ikke den anden vej rundt. Det forårsager måske en smerte hos dig, men du kommer nærmest til at nyde det; du accepterer det på en måde, omfavner det, og måske endda trives med det. Det er i den kontekst, hvor nogen er så afhængige af nogen eller noget, at magtbalancen bliver helt skæv.”


Musikalsk set er nogle af elementerne i “Splendour” også ret skæve. “Guitaren blev optaget gennem en vocoder” siger Martin, mens han reflekterer over, hvad han kalder en “skizofren” indspilningprocess; en process der var beregnet til at afspejle sangens temaer. Og selvom teksten til "Splendor" skifter fra lys til mørk, skinner Rehof-brødrenes musikalske forbindelse hele vejen igennem og minder os om Communions oprigtige ånd.

Vi er særdeles glade for at kunne præsentere Communions til oktober!

——————————————
Døre: 19.30
Koncertstart: 20.00
Entre: 100,00 kr (inkl. gebyr)
——————————————

...

Tickets
Communions 100 DKK
-
0
+
Privacy and User Data

When you visit tikkio.com, you agree that we use cookies. These are small data files sent from our website and stored on your computer. These are absolutely necessary for the solution to work in terms of navigation, login and ordering [Read more]

Approve