The Awesome Welles vender tilbage til landets største byer i 2025 med annonceringen af seks nye koncerter.
Efter succesen med albummet Secular Age og tilhørende koncerter i begyndelsen af 2023 er det anerkendte rock noir-band The Awesome Welles igen på landevejen. Sweet Mercies Tour markerer bandets sidste turné i en rum tid.
"Mørkt og mesterligt. Endnu engang har ventetiden været det hele værd." – Gaffa, 5/6
Pandemien gav bandet et comeback med Secular Age, der begejstrede både gamle og nye fans. Albummet byder på tidløs musik, der veksler mellem kaos og ro, med forsanger Adam Allen som frontfigur. Bandet kombinerer analoge instrumenter og en rå, håndspillet stil, der har genvundet dem en plads som en førende aktør på den alternative rockscene.
Sweet Mercies Tour løber fra vinter til forår 2025 og besøger både kendte og nye byer, inden bandet trækker sig tilbage for at skabe nyt materiale. “Det har været en velsignelse at møde publikum. Nu føles det naturligt at vende blikket mod nye projekter,” siger Adam Allen.
Support: Nils Gröndahl
Nils Gröndahl spiller alene på scenen. Med sin nedstemte violin og et hav af effektpedaler bygger han en intens blanding af dronede riffs, melankolske ballader med tyske tekster og storladne gotiske støjkatedraler. Nils har spillet solokoncerter i alt fra DR's koncerthus til belgiske kirker og Bremen Teaters dametoiletter. Udover sit solovirke har han været medlem af bandet Under Byen, og samarbejder med en lang række danske og internationale artister, med bla strygerarrangementer for Sky Ferreira, Baby In Vain og Iceage og som violinist for bands som Kellermensch, Jacob Bellens, MØ og mange flere.